Hjælp til sproghjælp

En guide til sprogstøtte på arbejdspladsen

Den positive udvikling, der har været i beskæftigelsen de senere år, har betydet, at mange herboende udlændinge kommer i arbejde, inden de har afsluttet deres danskundervisning. Det har øget behovet for at sætte fokus på sprogindlæringen på arbejdspladsen. I 2007-2008 gennemførte vi på sprogcenteret et projekt, hvor 10-12 udvalgte kursister fik mulighed for sprogstøtte på arbejdspladsen.
Projektet blev støttet af Integrationsministeriet og Skive kommune. En sideeffekt af projektet blev udarbejdelsen af en sprogstøtteguide, hvor virksomheder kan hente inspiration til, hvordan de kan støtte op omkring den udenlandske ansattes danskindlæring.
Som sprogcenter anbefaler vi, at man udpeger en sprogmentor, som har tid og lyst til at påtage sig opgaven: at være med til at styrke den udenlandske kollegas sprogindlæring. Det kræver ikke speciel sprogkyndighed at arbejde med guiden.

Sprogstøtteguiden kan købes fra Sprogcenteret for kr. 25,-/stk. + forsendelse. 

 

Publiceret 11-03-2020