Det er lettere at fastholde ressourcestærke og uddannede medarbejdere fra udlandet, når de har gode dansksproglige kompetencer. Sproget letter både den interne kommunikation i virksomheden og samarbejdet. Sproget er også med til at reducere misforståelser - både sprogligt og kulturelt - og er medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
Kurser i dansk for udenlandske medarbejdere på alle typer virksomheder i Skive og omegn.
Kurserne kan være ordinære danskkurser, der følger de europæiske standarder for andetsprogsundervisning. Eller det kan være kurser, der tilrettelægges specielt for virksomheden, for eksempel udtaletræning, specifikt fagsprog, dansk kulturforståelse eller andet.
Sprogcenter Skive har samarbejdet med flere lokale virksomheder om at opkvalificere deres udenlandske medarbejdere, og vi tilbyder specialiseret undervisning i både sprog og kulturforståelse.
Vi har bred erfaring i at undervise på virksomheder såvel individuelt som på hold.
Mulighed for økonomisk støtte til medarbejdere på danskkursus i arbejdstiden
Virksomheder med udenlandske medarbejdere, der deltager i et danskkursus, har mulighed for at søge støtte hertil, hvis kurset foregår i arbejdstiden og medarbejderen får løn under kurset.
Virksomheder har mulighed for at søge støtte på 119,- kr. i timen til danskkurset, hvis kurset foregår i arbejdstiden og medarbejderen får løn under kurset.
Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU – er en uddannelsesstøtte til voksne, der uddanner sig i arbejdstiden. Arbejdsgiveren kan søge om godtgørelse for udgifter forbundet med en Danskuddannelse og FVU
Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt. Medarbejderen:
skal være i arbejde og have haft arbejde de seneste 26 uger
skal være fyldt 20 år
skal have en aftale med arbejdsgiver om at få fri til Danskuddannelse
må ikke modtage anden offentlig støtte
skal være bosiddende i Danmark
Sprogcentret vil være behjælpelig med at søge SVU for medarbejdere på danskkurser under Sprogcenter Skive.
På SVU.dk findes mere information pm SVU (åbner i ny side)