Tilmelding Opholder du dig i Danmark i forbindelse med arbejde, studie eller lignende, kan du henvende dig direkte til Sprogcenter Skive på adressen Hjalmar Kjems Allé 4, 1, 7800 Skive. Du kan også sende en mail på sprogcenter@skivekommune.dk. Husk at oplyse dit CPR-nummer og dit telefonnummer. Modtager du kontanthjælp eller integrationsydelse fra Skive Kommune, vil din sagsbehandler i kommunen henvise dig til danskuddannelse. Er du familiesammenført, og er der stillet krav om, at din ægtefælle skal forsørge dig, har du stadig ret til at deltage i danskuddannelse. Du skal henvende dig til din sagsbehandler for at blive henvist til danskundervisning. Hvis du bor i en anden kommune end Skive, men ønsker at gå til danskundervisning på Sprogcenter Skive, skal du henvende dig i din bopælskommune og bede om at blive henvist til Skive. Visitationssamtale / interview Efter tilmelding vil du blive indkaldt til en visitationssamtale på Sprogcentret for at vi kan afgøre, hvilken danskuddannelse, der vil være relevant for dig. Samtidig aftales det også, hvornår undervisningen begynder. Betaling Ikke mere danskuddannelsesret Har du ikke ret til at blive henvist til danskundervisning eller har du opbrugt din danskuddannelsesret, skal du selv betale for undervisningen. Prisen for selvbetalt undervisning er 85,- kr. pr. lektion.